Nelius - traditionelle sibiriske katte

En allergivenlig kat

Den sibiriske kat er kendt for at være allergivenlig, forstået på den måde at mange katteallergikere kan tåle netop denne katterace. Det er i de fleste tilfælde et enzym (Fel d1) i kattenes spyt, der forårsager allergien. Når katten slikker pelsen, fordeler den spyt i pelsen, som så bliver siddende på de enkelte hår, også når de bliver fældet eller redt af. På den måde behøver allergikeren ikke nødvendigvis at være i direkte kontakt med katten for at reagere, men får allergiske reaktioner bare ved at være i rummet, hvor katten har været.

Det har været kendt i mange år og fra mange lande, at netop den sibiriske kat tåles af mange allergikere. Det drejer sig om ca. 60 - 70% af katteallergikere, der kan tåle denne katterace. Det har vist sig at sandsynligheden er størst, hvis allergikeren ikke også reagerer på hest / kanin eller æg / svinekød.

Det er nu muligt at måle, hvor meget af det allergifremkaldende enzym den enkelte kat eller killing producerer, takket være forskning på The University of California Davis og Siberian Research Inc. Og det viser sig, at det er forskelligt fra kat til kat, generelt dog sådan at de fleste sibiriske katte producerer mindre Fel d1 end andre katteracer. Du kan læse meget mere på de to institutioners hjemmesider.

 

Testning for allergi

Jeg vil gerne hjælpe dig med at blive testet for, om du kan tåle den sibiriske kat. Men der kommer så mange henvendelser, at jeg er nødt til at bede dig læse og akceptere nedenstående:

Hvis du kontakter mig for allergitest, tager jeg som givet,

  • at du seriøst har overvejet og besluttet dig for at købe en kat, hvis du kan tåle den,
  • at du køber katten hos mig - også selv om du evt. må vente på en passende killing og
  • at du melder tilbage til mig undervejs og til slut i forløbet, hvorvidt der har været allergiske reaktioner.

Selve testningen foregår på denne måde: Du får tilsendt lidt uld fra kattene, meningen er så, at du skal udsætte dig for ulden i stigende mængder. Du kender selv, hvordan og hvor kraftigt du reagerer og ved, hvor længe der plejer at gå, før du reagerer. Alle disse ting skal du tage hensyn til, når du starter din testning.

Du må selvfølgelig ikke have anden allergi i udbrud, når du tester på katteulden, ligesom du heller ikke må bruge allergimedicin.

Du starter med at anbringe ulden på huden, evt. gnider du den lidt ud. Dette gør du i stigende grad over et par dage. Derefter anbringer du ulden under tøjet, og lader den blive der, igen i stadig længere tid. Nu forsøger du at tage ulden op til næse og øjne, og igen gøre det mere og mere intensivt. Så er det blevet tid at sove med ulden, i første omgang under tøjet og til sidst strøet ud over hovedpuden.

Hele afprøvnningen bør strække sig over minimum 14 dage.

Hvis der ikke har været nogen reaktion på pelsprøven, er det tid for et besøg hos kattene, og her skal du regne med at tilbringe 1 time sammen med kattene.

For tilsendelse af pelsprøve er prisen 100kr.

For 1 times besøg hos kattene er prisen 300kr.

Pengene indbetales forud både når det gælder uld og besøg. For at komme på besøg hos kattene, skal du have testet din allergi på kattepels først.

 

Test for Fel d1 niveauet hos katten

En allergivenlig kat, er en kat, som er mindre tilbøjelig til at fremkalde en allergisk reaktion end andre katte. Undersøgelser har vist at alle katte producerer proteinet Fel d1 i spyttet, men nogle katte producerer mindre end andre. Den sibiriske kat er kendt som er en af de racer, der producerer mindst Fel d1. På Siberian Research Inc. kan man nu måle niveauet af Fel d1 i spyt hos killinger helt fra 9-12 ugers alderen.

Jeg vil gerne tilbyde at din killing bliver testet i 9 - 12 ugers alderen, hvis du har betalt depositum. Hvis der er en killing på denne alder, som endnu ikke er reserveret eller efterspurgt af andre, tester jeg den også gerne og afventer også svaret uden depositum. Svar på testen foreligger efter 1 - 2 uger. Jeg holder ikke en killing tilbage til den er 9 uger mhp testning. Prisen for testning er 250$, som skal tillægges killingens salgspris, og testen skal forudbetales.

kittentesting.com kan du læse meget mere om Fel d1 hos sibiriske katte, om hvordan du kan mindske en allergisk reaktion og om selve testen.

Katteri Nelius | Kildevænget 19, Svogerslev, DK-4000 Roskilde - Denmark | Tlf.: +45 41599060 | lise@nelius.dk