Nelius - traditionelle sibiriske katte

De tre skovkatte

Den sibiriske kat er en skovkat, en semilanghåret racekat. Det er en naturrace-kat der stammer fra et afgrænset landområde, i dette tilfælde Sibirien.

De mest almindelige og kendte racekatte i denne kategori er de norske skovkatte og maine coon kattene, som ofte sammenlignes med den sibiriske kat. Mange har umiddelbart svært ved at se forskel på disse tre katteracer, ligesom mange spørger om, hvordan deres temperament og hele væsen adskiller sig fra hinanden .

Nedenfor vil jeg give en beskrivelse af disse tre katteracer med hver deres karakteristica.                                                   © Kristin Knudsen and Anne Solveig Berge, Norway.

 

Sibirisk kat

Den sibiriske kat er den mindste og mest kompakte af de tre skovkatte, og som de andre skovkatte er den sent færdigudviklet og kan have alle farver. Således vokser og udvikler den sig ofte helt til den er 4 – 5 år.

silhuettegning af skovkatteI forhold til de andre skovkatte er den sibiriske kat generelt rund; den har et på alle måder rundet hoved, der kun er lidt længere end det er bredt og med brede kindben, panden er bred og rundet, næsen er ret kort og bred med en buet profil uden stop eller knæk, og også hagen er afrundet. Ørerne er medium store, sidder med god afstand og er afrundede, ligesom øjnene er store og ovale, gerne stærkt farvede. Kroppen er kraftig og muskuløs, og benene er kraftige og medium lange med store runde poter med tufser mellem tæerne. Endelig er halen moderat i længden og med afrundet spids. Pelsen er tæt med underuld, der ikke må ligge ind til kroppen, og overpelsens dækhår føles kraftige, lidt stride og olierede. Således at pelsen er både meget isolerende og vandafvisende.

Generelt er hankattene en del større end hunkattene, og en han vejer typisk mellem 5 og 7 kg, mens en hun kun vejer mellem 3 og 5 kg.

På denne tegning fra det spanske katteblad ”El Gato del Mundo”, vises forskellen på Norsk Skovkat (grøn), Maine Coon (rød) og Sibirisk kat (blå).

Temperament

Den sibiriske kat er en meget aktiv og energisk kat, den er nysgerrig og derfor med i alle gøremål i hjemmet. Den elsker at lege, gerne lidt vildt, og mange af kattene vedbliver at lege også når de er oppe i årene.Den sibiriske kat er meget social, intilligent og kælen, den taler gerne og man kan ’føre lange samtaler’ med den. Man siger den er en en-mands kat, forstået på den måde at den ofte knytter sig meget til et bestemt familiemedlem, som den så følger tæt, hvis muligt både inde og ude. Katten accepterer hele familien, men når der skal hygges og puttes, eller hvis den er syg, vælger den sit menneske.Den sibiriske kat er meget glad for at være ude i næsten al slags vejr, men hvis man bare aktiverer den og tager sig tid til at være sammen med den og tilgodeser kattens sociale behov, kan den også sagtens trives indendørs som indekat.

Som sagt er den sibiriske kat meget social, og det gælder også børn, som den oftest er meget tålmodig overfor, og andre katte eller hunde. Ofte sker det at to sibiriske katte knytter sig tæt til hinanden, nærmest bliver soulmates og kan danne par for livet.

Den sibiriske kat er stadig en meget naturlig kat med stærke inskinkter. Således er de gode mødre for deres killinger og kan også tage sig af andre killinger end deres egne.

Kort sagt er den sibiriske kat venlig og social, selvsikker og uafhængig, trofast og kærlig, intilligent og legesyg. At have en sibirisk kat som ven, er at have en ven for livet!

Pelspleje

Pelsplejen hos den sibiriske kat består mest i at pelsen skal redes med en god kam, der sikrer at der ikke opstår filter og knuder i pelsen, som kan blive store og gøre ondt på katten. Nogle katte danner næsten slet ikke filter, mens andre gør det ofte og hurtigt. Helt sikkert er, at i fældningsperioder hjælper man som katteejer både sig selv og katten ved at rede den ofte. Det er helt utroligt så meget pels en kat kan fælde i møblerne eller slikke i sig for derefter at kaste det op igen, hvis man ikke sørger for at rede den. Neutraliserede katte får generelt en større og tættere pels med mere underuld end fertile katte.

Det kan være nødvendigt at vaske sin kat, og det er derfor en godt, hvis katten er vandt til at blive vasket. En god shampo fra dyrehandelen anvendes, hvis det ikke drejer sig om show-vask. Og det vigtigste af det hele er at få skyllet al shampoen ud igen. Ofte vil en vask gøre pelsplejen nemmere med mindre tendens til at pelsen danner filter.

 

Norsk skovkat

Den norske skovkat har et nærmest trekantet hoved. Når man ser katten forfra skal der dennes to lige linier fra snuden og til ørespidserne, således at hovedet ser trekantet ud. Ser man katten fra siden skal profilen også være helt lige, så hovedet også ser trekantet ud fra siden. Hagen skal være stærk, men ikke for kraftig og ørerne skal være spidse, ikke afrundede. Kroppen skal være lang, benene høje, bagbenene lidt højere end forbenene, og kropsbygningen kraftig. Pelsen er stor og lang med megen underuld.Det generelle indtryk af katten skal være, at det er en intilligent, elegant og smidig kat med en stor pels.

Temperament

Den norske skovkat er intilligent, initiativrig, modig og frygtløs. Den har en meget stærk karakter, bliver ikke nervøs eller rastløs, og tager nye situationer roligt og vænner sig hurtigt til ændringer. Den norske skovkat trives godt sammen med andre katteracer, hunde og børn. Den er som den sibiriske kat en typisk enmandskat, der også accepterer hele familien. Da det er en meget aktiv kat stiller det ret store krav til ejeren om aktivering, hvis den skal holdes som indekat. Til gengæld vil man opleve en kat der nyder naturen, og nyder at klatre højt op i træer, hvis den har mulighed for at komme ud.

 
 Maine coon

Maine coon katten er en stor og kraftig kat der udstråler råstyrke. Den har et ret groft og kantet hoved. Ser man den forfra danner snudepartiet nærmest en kvadrat sat på spidsen, en box. Panden er hvælvet, med en tydelig overgang fra næsen, hagen er kraftig, lige og dyb, og ørerne er store og spidse.Maine coon katten har en lang og kraftig krop, med høje kraftige ben. Pelsen er nærmest silkeagtig og ligger næsten tæt til kroppen.

Temperament

Maine coon katten bliver ofte betegnet som ’The gentle giant’, hvilket kan oversættes til ’den blide kæmpe’. For lige så stor og grov den er i sin fremtoning, lige så blid, kærlig og hengiven er den af sind. Den er altid med når der skal ske eller gøres noget og ’hjælper’ gerne til. Den er meget social og omgængelig, og ligesom de øvrige skovkatteracer trives den fint sammen med katte af andre racer, hunde og børn. Maine coon katten trives også fint som indekat, og igen stiller så stor en kat krav til ejeren om aktivering. 

 

Katteri Nelius | Kildevænget 19, Svogerslev, DK-4000 Roskilde - Denmark | Tlf.: +45 41599060 | lise@nelius.dk